KLUBBENS HISTORIE

Næstved Sejlklub er stiftet 1934 med det formål at støtte og fremme sejlsport i Næstved.
 
Som medlem af Næstved Sejlklub har man mulighed for at opnå havneplads i en af klubbens tre havne: "Kanalhavnen på Ydernæs", "Inderhavnen i Karrebæksminde" og "Yderhavnen i Karrebæksminde". Derudover har man mulighed for at deltage i jolleafdelingens træningsaktiviteter, herunder lån af jolle, der er mulighed for at deltage i sejlerskolen.
Med et medlemskab i NSK er der mulighed for at deltage i kapsejladser arrangeret af klubben selv eller andre klubber under Dansk Sejlunion. Endelig betyder et medlemskab af Næstved Sejlklub at man indgår i et aktivt klubliv, hvor man både nyder og yder i forhold til klub og andre klubmedlemmer.
 
Næstved Sejlklub er organiseret således at de enkelte havne er selvstyrende med egne afdelingsbestyrelser og egen økonomi. Ungdoms-/jolleafdeling, kapsejladsudvalg, sejlerskole, aktivitetsudvalg og øvrige udvalg er udvalg og afdelinger nedsat under NSK' hovedbestyrelse, men med en meget stor grad af selvstyring.
Afdelinger og udvalg refererer direkte til hovedbestyrelsen, ligesom økonomi og politik i øvrigt fastlægges på den årlige hovedgeneralforsamling i NSK i januar måned. De enkelte havne fastlægger budget og politik på årlige generalforsamlinger i afdelingerne oftest i november måned.
 
Karrantænehuset
 
I året 1837 udstedte Kong Frederik den VI i sin landsfaderlige nåde en bevilling til gavn for de vindskibelige købmænd i Næstved. Det var et dokument, som tilsikrede dem ret og lejlighed til at oplægge visse varer i magasinbygninger i Karrebæksminde ved Longshavekanalen, som var blevet taget i brug i 1814.
 
Det var atter ved at blive gode tider i det lille kongerige, hvis indbyggertal nærmede sig 1.350.000. Navnlig var der kommet gang i såvel kornproduktion som handel med korn. På få år var prisen på en tønde byg steget fra 4,53 til 7 rdl. Derfor kunne ingen vel undre sig over, at også jordpriserne var stærkt stigende. Omregnet i vor tids mønt steg prisen på en tdl. fra ca. 1000 kr. i 1830 til ca. 2600 kr. i 1845.
 
Der var altså muligheder for lønnende investeringer, og da man i 1840 fik vedtaget loven om de såkaldte "Læbælter", der sikrede byernes købmænd mod konkurrence, tøvede tidens pengemagnater ikke med at få sat gang i udviklingen af Karrebæksminde.
 
På det areal, som bærer matr. nr. 60 (hele Longshave-halvøen) tilhørte Saltø gods, var på ca. 100 tdr. I 1805 overgik området, som arvefæste, til Næstved Havnekommission. Næstved havnevæsen overtog området i 1921, ved arvefæstelovens ophør.
 
Dele af området blev blev udlejet som arvefæste, bl. a. til nogle af Købmændene fra Næstved, der opførte flere kornmagasiner i Karrebæksminde.
 
Man nøjedes ikke med dette. Man ønskede også at fragte sit eget gods på egen køl, og derfor udviklede Karrebæksminde sig til en rigtig skipperby. Søens folk indrettede sig i de huse, som opførtes langs kanalen og den krumme bygade med Elmealleen.
 
Der opførtes et skibsværft, kalkbrændeovn, mv. På værftet byggede man bl.a. quaser, jagter, galeaser og skonnerter, som i det følgende halve århundrede besejlede store dele af Europa.
 
Kontakten med oversøiske havne samt skibe af fremmed nationalitet, indebar imidlertid risiko for, at skibenes mandskaber hjembragte epidemiske sygdomme. Disse landesoter frygtedes med god grund, hvad enten det drejede sig om koleraen, den gule feber eller koppesygen. Derfor måtte de ansvarlige myndigheder sørge for, at der blev opført et såkaldt "Karantænehus", hvor syge - eller folk, der kunne mistænkes for at være smittebærere, kunne anbringes under streng isolation.
 
Derfor har "Karantænehuset" i Karrebæksminde fået sin afsides beliggenhed i det lille samfund.
 
Desværre ligger der ingen oplysninger, hvornår bygningen er opført. I Jordebogen af 1883 er bygningen ikke anført, hvorimod Havnefogedens bolig og andre officielle bygninger, er anført. Derimod synes huset at være angivet på et kort over sejlløbet til Næstved, fra 1886.
 
Formanden for Næstved Sejlklub (1975) Henning Jensen skriver: Mogens Glistrups udtalelser om, at den offentlige administration og dets kostbare kontornusseri først er blomstret op i vor tid, står altså for så vidt til troende. Men havde vi nu haft lidt mere orden på den tids regnskaber, så havde det altså været muligt at se, hvornår den solide gulstensbygning med skifertaget og det lille ligkapel på sydgavlen (!) var blevet opført. Og det havde også været muligt at se, hvornår dets funktion blev overtaget af Næstved sygehus.
 
Man mener ikke, at lighuset har været anvendt til sit formål, senere blev "lighuset" indrettet til retirader. På et tidspunkt har bygningen været anvendt til Husvildebolig. Den 1. maj 1934 udlejer Næstved havneudvalg bygningen, til "Børnenes Vel", for en årlig leje af 50,- kr.
 
Ved oktoberstormen i 1967 ophørte funktionen som feriekoloni, idet nabobygningen "Barakken" der tjente som sovesal, brød sammen i stormen. Næstved sejlklub optog forhandlinger med Næstved kommune, der henviste til havneudvalget, hvor byens borgmester Svend Hansen også var udvalgsformand, med henblik på et lejemål af bygningerne.
 
Næstved sejlklub købte herefter den røde "Barak" og istandsatte denne. Der blev indgået et lejemål for "Karantænebygningen" i mellem Næstved havn (kommune) og Næstved sejlklub, indtil byens udvikling eventuelt kræver en ændring af lejemålet.
 
I 1975 indretter Næstved sejlklub så "Karantænehuset" med toilet og badefaciliteter. Efter i en årrække at have dannet rammerne for forpagtning af restaurationsvirksomhed, fungerer Karantænehuset i dag udelukkende som klubhus.