Nu er der igen mulighed for at have indflydelse på hvem der skal have prisen som "Årets klubkammerat"

Hvis du vil biddrage til nomineringen skal du senest den 10. januar 2021 skrive en mail til tt@nielsen.mail.dk og skrive hvem du vil nominere samt en begrundelse.

Baggrunden er, at HB mener det er vigtigt at honorere og påskønne det gode frivillige arbejde som vi som forening er helt afhængige af for at kunne fungere som en god forening, hvor medlemmerne har lyst til at være.

Prisen som Årets klubkammerat gives som en anerkendelse til et medlem i Næstved Sejlklub som i det forløbene år i klubregi har udmærket sig på særlig positiv vis.

Den positive udmærkelse kan eksempelvis havde været udvist i form af en særlig hjælpsomhed i klubregi eller til en adfærd, hvor personen på særlig vis har bidraget til fremme af klubbens interesser.

Alle medlemmer i Næstved Sejlklub kan overfor hovedbestyrelsen fremsende en motiveret indstilling af en eller flere kandidater til prisen som ”Årets klubkammerat”.

Udover de kandidater, som medlemmerne indstiller har hovedbestyrelsen selv mulighed for at udpege en kandidat.

Som en del af prisen som Årets klubkammerat – overrækkes en gave til en værdi af ca. 500 kr.

Der er blandt NSK’s medlemmer typisk mange potentielle kandidater der alle lever op til kriterierne for at blive årets klubkammerat. Vi er på den måde i en privilegerede situation, hvor der generelt er mange ildsjæle der brænder for at hjælpe hvor der måtte være brug for det.

Denne ildhu blandt medlemmerne vil vi gerne påskønne ved at give en pris som ”Årets klubkammerat”.

Prisen som ”Årets klubkammerat” er tidligere givet således

2016 til Kim Svare

2017 til Poul Elvig

2018 til Niels Dolmer

2019 til Palle Østergaard

Prisen som "Årets klubkammerat 2020" bliver overrakt på klubbens Hovedgeneralforsamling den 25. januar 2021

Sejlerhilsen

Torben Søndergaard Nielsen

Formand for Næstved Sejlklub